Job hos TPA solutions

Tværfaglig leverandør af sikkerhed, data- og elinstallationer

Bliv en del af vores team

Lige nu søger vi:

Erfaren sikringstekniker med rejselyst

Elektriker med stor rejselyst

Teknisk projektleder

Har du erfaring og kompetencer inden for:

  • adgangskontrol og CCTV
  • alarm- og låsesystemer
  • data- og elinstallationer og brandsikring

har vi måske drømmejobbet til dig. 

TPA solutions er en tværfaglig og digital virksomhed i stor vækst og med spændende opgaver i både ind- og udland.

Vi har en uformel omgangstone, et godt arbejdsmiljø og store muligheder for personlig og faglig udvikling.

Erfaren sikringstekniker med rejselyst

Vil du være med til at sikre statslige bygninger verden over, så risikoen for indbrud og ubudne gæster minimeres?

Så grib denne spændende mulighed hos os, hvor du:

  • træder ind i en virksomhed, hvor vi konstant optimerer og udvikler på vores værktøjer til projektering
  • bliver en del af et sammentømret team af projektledere, låsesmede, sikringsteknikere og elektrikere med et helt unikt sammenhold
  • kommer på projektture til udlandet med tid til kulturelle oplevelser

Sikringsprojekter, der giver vores kunder tryghed

Som sikringstekniker får du en alsidig hverdag, som består af arbejde på vores hovedkontor i Ringsted samt rejser i forbindelse med vores projekter i udlandet. Her er du fx med til at stå for teknisk specifikation i form af pris, indhold, tid og forventet ressourceforbrug.

Du kommer primært til at arbejde med projekter indenfor ADK, AIA og CCTV i tæt samspil med dygtige kolleger fra alle faggrupper. Vi arbejder primært på produkter fra Roger, Texecom eller Mobotix.

Helt konkret kommer du blandt andet til at:

  • stå for programmering, idriftsættelse og test af ADK-, AIA- og CCTV-anlæg
  • installere og udføre efterfølgende service, test og fejlfinding på anlæg
  • håndtere dokumentation og installationsrapportering
  • yde support og give sparring på projekterne under udførelse

Få ansvar, udvikling og masser af oplevelser

Du kan se frem til 50+ rejsedage om året, alt afhængig af projekternes størrelse. Vi rejser oftest som et større hold, ligesom vi også har inkluderede fridage i forbindelse med udlandsturene, hvor vi deler unikke kulturelle oplevelser sammen.

”Vi er en udviklingsdrevet virksomhed. Så du får mulighed for at komme med gode forslag til optimering, ligesom du kan blive holdleder på rejserne i forbindelse med projekter.”

Direktør Jacob Munk

Herudover får du fleksible arbejdsvilkår med respekt for din fritid, honorering i forbindelse med rejsearbejde (tillæg/afspadsering) samt en lønpakke med pensions- og sundhedsforsikring, der matcher dine kvalifikationer.

Projekterfaring og øje for detaljen

  • Du har et relevant svendebrev og har været udlært i minimum 3 år
  • Du har erhvervserfaring fra en tilsvarende rolle og har gennemført kurser inden for minimum 2 af fagområderne, herunder ADK, AIA CCTV og/eller mekanisk sikring
  • Du har erfaring med projektarbejde og har øje for de tekniske og dokumentationsmæssige detaljer
  • Du skal kunne sikkerhedsgodkendes af PET

Du søger stillingen ved at sende en ansøgning og et CV til hr@tpa-solutions.dk.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Katrine Straarup på telefon +45 5455 8877.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Elektriker med stor rejselyst

Vil du være med til at sikre statslige bygninger verden over, så risikoen for indbrud og ubudne gæster minimeres?

Du bliver en del af vores korps af dygtige elektrikere, som rejser til destinationer i både ind- og udland, hvor I sammen udfører el- og datainstallationer.

Sæt strøm til tekniske installationer, som giver sikkerhed

Som elektriker får du en alsidig hverdag som består i serviceopgaver fra vores hovedkontor i Ringsted samt rejser på projekter i udlandet.

Projekternes varighed svinger – fra 5 dage til 3 uger. Alt det praktiske, fx flybilletter og hotelbooking, sørger vi naturligvis for.

Vi arbejder med projekter inden for sikring, el og data, så du kommer til at rejse med gode kolleger med forskellige baggrunde – fra låsesmede til sikringsteknikere, projektledere og elektrikere. Du får derfor rig mulighed for faglige udfordringer og daglig videndeling.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • stå for etablering af føringsveje og 230-volt
  • håndtere netværksinstallationer (PDS og fiber)
  • lave fremføring af kabler
  • montere ADK-, AIA- og CCTV

Få ansvar, udvikling og masser af oplevelser

Du kan se frem til minimum 100 rejsedage om året, alt afhængig af projekternes størrelse. Vi rejser oftest som et større hold, ligesom vi også har inkluderede fridage i forbindelse med udlandsturene, hvor vi deler unikke kulturelle oplevelser sammen.

”Vi er meget lydhøre overfor dine udviklingsønsker indenfor vores fagområder. Så du løser både spændende opgaver på projekter og udvikler dig her hos os.”

Direktør Jacob Munk

Herudover får du fleksible arbejdsvilkår med respekt for din fritid, honorering i forbindelse med rejsearbejde (tillæg/afspadsering) samt en lønpakke med pensions- og sundhedsforsikring, der matcher dine kvalifikationer.

Dygtig elektriker, der er nysgerrig på andre fagligheder

  • Du har svendebrev som elektriker og minimum 3 års erhvervserfaring
  • Du sætter en ære i at løse tingene i fællesskab og på tværs af fagligheder
  • Du har ren straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes af PET
  • Du har kørekort B

Er du vores nye kollega?

Send os dit CV inkl. en kort ansøgning til hr@tpa-solutions.dk hurtigst muligt. Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Katrine Straarup på telefon +45 5455 8877.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rette kollega.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Teknisk projektleder – tag ansvar for vores projektprocesser

Vil du være den, der holder overblik over spændende projekter på tværs af fagligheder i hele verden?

Så træd ind i denne rolle, hvor du er med til at sikre statslige bygninger og udendørsarealer verden over, så risikoen for indbrud og ubudne gæster minimeres.

Du sørger for, at projekterne kommer sikkert i mål

Vi arbejder med projekter inden for sikring, el og data, så du kommer til at samarbejde med dygtige kolleger med forskellige baggrunde – fra låsesmede til sikringsteknikere og elektrikere, der rejser ud i verden i forbindelse med sikringsprojekterne.

Som projektleder får du en hverdag fuld af kundekontakt. For her er det dig, der sørger for, at vores faste processer i vores projektmodel bliver overholdt – på tværs af vores fagligheder.

Fra vores hovedkontor i Ringsted bliver det blandt andet dig, der:

  • holder styr på indkommende ordrer og håndterer den løbende dialog med kunderne i projektets varighed
  • sørger for at samle og videreformidle al relevant information på tværs af fagligheder, projekter og budgetter
  • deltager i briefing- og debriefingmøder ifm. med projekterne
  • har overblik over budgetterne og sikrer, at vi holder os inden for den givne budgetramme i projektudførslen

Få ansvar og udvikl din faglighed

I forbindelse med vores spændende projekter får du masser af faglige udfordringer, ligesom vi sætter en ære i daglig videndeling.

 ”Du får en bred kontaktflade, når du arbejder på flere mindre projekter ad gangen. Og så kan du glæde dig til at få indflydelse på videreudviklingen af vores processer.”

Direktør Jacob Munk

Herudover får du fleksible arbejdsvilkår med respekt for din fritid samt en attraktiv lønpakke med pensions- og sundhedsforsikring, der matcher dine kvalifikationer.

Du har overblikket og styr på teknikken

  • Du har en teknisk baggrund med svendebrev som fx elektriker, tekniker, el-installatør, låsesmed eller lignende
  • Du er administrativt stærk og har erfaring fra en lignende rolle
  • Du har logistisk og økonomisk flair
  • Du er en dygtig kommunikatør
  • Du har et godt kendskab til MS Office-pakken

 Er du vores nye kollega?

Send os dit CV inkl. en kort ansøgning til hr@tpa-solutions.dk hurtigst muligt. Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Katrine Straarup på telefon +45 5455 8877.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rette kollega.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

TPA solutions er en tværfaglig, digital og moderne virksomhed i stor vækst og med endnu større ambitioner. Vi vil kendes for ordentlighed og højt fagligt niveau og være den foretrukne one stop shop indenfor sikkerhed, el og data. Vi har en uformel omgangstone, et godt arbejdsmiljø og store muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vi er et team, der arbejder tæt sammen om at finde de rigtige løsninger, og som fungerer som back up for hinanden – både når vi har projekter i Danmark og i udlandet. Hos TPA har vi forskellige fagligheder, og det betyder, at vi kan løse alle de mange opgaver, der følger med, når virksomheder og organisationer skal sikres. 

Joell Oubeek Kristiansen-Bjerre

Projekteringsansvarlig

Dialogen med vores kunder er altafgørende for, at vi finder og installerer de rigtige løsninger. Her spiller TPA-portalen en vigtig rolle, fordi det er i portalen, at vi samler informationer og kommunikerer. Alle følger med i, hvad der sker, og det er nemt at få et overblik over, hvor langt projektet er nået. Samarbejdet fungerer smidigt og fleksibelt via beskeder og udveksling af dokumenter. 

Katrine Lehn Straarup

Vicedirektør

din leverance fra start til slut

SIKKERHED - Videoovervågning, adgangskontrol, alarmer og perimetersikring

OPSTART

Løsningsbeskrivelse og aftale

 

Elinstallationer - Opsætning, vedligeholdelse og service af elinstallationer

Klargøring

Tegninger og programmering

Installation

Test og overdragelse

PROJEKTERING -Opstartsmøde, rådgivning, programmering og installation on site

Support

Fejlfinding og vedligeholdelse